Ingen sammenhæng mellem vindmøllevinger og PFAS

Koncentrationer af PFAS’er kan i dag findes i overfladevand, grundvand, drikkevand, regnvand, sedimenter, luft, planter, dyr og i humant blodserum over hele kloden. Desværre. Årsagen er brug af PFAS’er i årtier til en række af formål. I efteråret 2022 iværksatte Miljøstyrelsen en screeningsundersøgelse for at kortlægge, om der sker udvaskning af PFAS fra deponerede vindmøllevinger. Undersøgelsen er netop offentliggjort, og i konklusionen skrives bl.a.:

”De målte niveauer er meget lave, og forfatterne vurderer ikke, at de vil kunne bidrage synligt til den samlede PFAS-udvaskning observeret i perkolat fra deponeringsanlæg, som generelt er flere størrelsesordener højere”. (Perkolat er en væske, der dannes, når vand eller nedbør løber gennem et materiale og trækker opløste stoffer ud af det. I miljømæssig sammenhæng refererer perkolat ofte til den væske, der dannes, når regnvand løber gennem en losseplads eller et deponeringsanlæg, red.)

De meget små mængder af PFAs, der er fundet i udtjente vindmøllevinger er behæftet med stor usikkerhed, og langt de fleste måleresultater ligger under de angivne kvantificeringsgrænser, som er grænsen for måling af en acceptabelt præcis mængde. Endvidere viser blindtest, som er lavet i studiet (test af demineraliseret vand), også fund af PFAS.

I de få tilfælde, hvor målinger ligger over kvantificeringsgrænse er der mistanke om, at der er sket en forurening af prøverne enten fra de anvendte opskæringsredskaber eller den deponilokation, hvorfra prøverne er taget. De danske vingeproducenterne har stillet prøver til rådighed i forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelse og samarbejder gerne yderligere med myndighederne.

Uagtet resultaterne tager vindmølleindustrien PFAS-forurening alvorligt, påpeger Lea Bigom Wichmand, der er afdelingschef i Green Power Denmark:

– Der benyttes ikke produkter med PFAS i vindmøllevinger, og dette studie viser, at vindmøllevinger på deponi ikke er kilde til den PFAS-forurening, der kan findes på deponier. PFAS er et samfundsproblem, hvilket blindtesten i dette studie og mange andre studier viser. Branchen er åben for yderligere samarbejde med myndighederne og ønsker i øvrigt, at deponi af vindmøllevinger i det hele taget gøres forbudt på EU-plan fra 2025 som led i vindmølleindustriens arbejde med bæredygtighed.

– Dette studie giver ingen grund til at tro, at vindmøllevinger i drift udgør en kilde til PFAS, da dette studies meget små mængder af PFAS er fundet ved opskæring, knusning og nedbrydning af vindmøllevinger. I drift er vindmøllevinger vedligeholdt omhyggeligt for at sikre, at vindmøllen producerer bedst muligt, siger Lea Bigom Wichmand.

– Der bruges ikke PFAS i produktionen af vinger, som produceres i Danmark eller af danske producenter, understreger Lea Bigom Wichmand.